Indlægget her skrev jeg i går, men inden jeg fik udgivet det forsvandt det og var væk.
Jeg opgav og tænkte at så måtte det være sådan. Nu er det pludselig tilbage, så nu skynder jeg mig at trykke udgiv.
Tirsdag er ugens lange dag, men også den dag der ultimativt giver mest energi.
Gårsdagen startede med en tur til Blindes Arbejde. Jeg var på dertil sidste år, inden vi skulle binde børster i Håndværk og Design. Nu er det tid igen, sammen med en ny klasse.
Vi havde en skøn tur og blev vist rundt at af et par helt blinde gutter og det var så fedt at opleve hvordan ungerne helt uden at være spurgt hjalp med at finde vej gennem døråbninger og hen ad gange.
Som udgangspunkt var det den samme tur, som jeg oplevede sidste år, men også en oplevelse fordi guiderne var nogle andre og børnene stillede nogle rigtig gode spørgsmål. Samtidig er folkene derinde fantastiske uanset hvad de bliver spurgt om.
Og dermed opstod spørgsmålet om man som blind i drømme kan se billeder. Et godt spørgsmål, som jeg aldrig har overvejet og som både rundviser og en af børstenbinderne beredvilligt svarede på.
Den ene har været seende og drømmer derfor i billeder, den anden er født blind og drømmer i lyde, ganske som han oplever verden. Og dermed blev vi alle klogere.
Senere fulgte bål. Tirsdag er bål. Tirsdag vender jeg hjem med duften af røg i hår og tøj. Dermed er tirsdag også tid til bad.
Nogen gange når jeg det inden Oscar kommer. For tirsdag er også Oscar. I går var der ikke tid til bad, før han var gået igen.
Til gengæld havde vi god tid til at lege, til at hygge, til at kramme og bare være sammen.
Tirsdag er jeg som regel helt bombet og træt på den gode måde, når klokken nærmer sig otte.
Det var jeg også i går.
Og jeg nåede det der bad - inden jeg gik omkuld.
