Når man glemmer ledningen og computeren løber tør for strøm, må ugentlige indlæg vente - derfor:
Ugen kort:
- Uge 42 er efterårsferie. Jeg arbejder i efterårsferien, og holder så til gengæld fri i vinterferien.
- At være i Klub i ferien er altid skønt. Tempoet kommer helt ned, der er mulighed for det hele og ingenting.
- Skolens Zoo-kort blev luftet, da vi tog på tur og nærmest alle dyrene var ude og tætte på.
- Jeg hentede Oscar i børnehaven, vi legede, han badede, godnathistorien blev en anden end jeg havde forestillet mig, og han faldt i søvn nærmest inden han ramte puden.
- Vi havde god tid og jeg mødte sent, så Oscar sov længe, nåede at lege, at hygge med Anders, og da vi nåede børnehaven igen var de lige klar til at bage pandekager.
- Skuret er ryddet, funktionsdygtigt og ser så flot ud.
- Lørdag gik turen til Frederikssund, strik og hygge. Skønt.
Læse:
Jeg fik lyst til at genlæse Harry Potter og har været hos Daniel og låne dem alle sammen.
Han fik den første i otteårs fødselsdagsgave for tyve år siden, og jeg læste den højt for ham. Et kapitel ad gangen. Jeg husker det som en fantastisk oplevelse og indføring i et univers, der kom til at fylde rigtig meget i årene der kom.
Vi nåede i biografen og se film nummer et, lige inden den blev taget af plakaten. Jeg tror måske at bog nummer to var udgivet og hurtigt blev købt, men siden har vi mere end et år stået på udgivelsesnatten og hentet den forudbestilte bog ved midnat i den lokale boghandel, hvor ekspedienterne var udklædt med spidse hatte og troldmandskapper.
Jeg har ikke læst bøgerne siden dengang for mange år siden. Det har Daniel, og det bærer samlingen præg af. Jeg har lovet at passe godt på dem, også den, der er ved at falde fra hinanden. Det er ikke den med de vises sten, selvom den er godt brugt og læst mange gange.
Jeg havde glemt hvor kedeligt første kapitel egentlig er. Sådan er det tit når rammer skal tegnes op, og stemninger skal sættes.
Da først de første langvarige kapitler var overståede, er det næsten som at komme hjem. Jeg kender historien, og er nået at blive lidt overrasket over hurtigt det går.
Snart er trekløveret på vej mod Fluffy og de sidste hårde strabadser. Dengang vi læste den første gang, endte vi med at læse mange kapitler i træk, for vi kunne ikke lade dem hænge der i overhængende fare.
Så mens Emilie sov, læste jeg, Daniel var lysvågen og lyttede intenst, mens han lovede at kunne komme tidligt op og i skole næste dag. Og det gjorde han. Jeg tænker også jeg tager alle kapitlerne i et, når jeg når dertil.
Strikke:
Emilie har i flere år fablet om et par julestrømper med en nisse underneden. Zwergenaufstand af DUCHATI.
Hun har ledt efter det helt rigtige garn og fandt den brune hos The Danish Dyelot, da vi i sommers var i Nyborg. Det ufarvede er fra By Kiilerich og blev hentet hjem fra Fiberfolk tidligere i år.
Der er glimmer i dem begge to.
Jeg har vistnok lovet at være færdig inden jul.
