Første gang jeg hørte om tablets, var det ikke noget for mig. Jeg kunne faktisk overhovedet ikke forestille mig at jeg nogensinde ville kunne se noget som helst fornuftigt i sådan en...
Og så gik tiden. Og tiden arbejder. Og jeg bliver klogere.
Det er efterhånden længe siden jeg besluttede at når tiden var inde, skulle jeg have en. Jeg har undersøgt markedet og kigget på for og imod. Appel er ikke mit standartmærke og da min telefon er Samsung og jeg i bund og grund er rigtig godt tilfreds med Samsung, faldt valget - måske ganske naturligt - på Samsung.
Engang i sidste uge besluttede jeg at tiden var inde. Og bestilte. Dyret nåede hurtigt frem, og lige så hurtigt måtte jeg vedstå at min kvikhed ikke havde rakt til også at bestille det famøse SIMkort der skulle skaffe mig adgang trådløsheden.
Det var der heldigvis råd for, og med blot et par dages forsinkelse kunne jeg sætte mig i sofahjørnet med mulighed for at lege langt væk fra faste pladser og stationære computere.
Jeg startede ud med at læse den sidste udgave af Blogish. Jeg havde med vilje ikke læst det, for jeg ville hellere vente. Og hvad skulle jeg så. Pludselig var det så magtpåliggende at bruge den - nu var den jo kommet inden for døren - at jeg ikke anede hvad jeg skulle stille op med den.
Men det kommer. Ganske langsomt finder jeg stadig flere muligheder. Ganske langsomt udforsker jeg rækkevidden og prøver mig frem. Anders har installeret et par spil og Emilie har siddet og hygget med den.
Jeg tænker den hurtigt skal blive en yndling.
