Haven kaldte alt for tidligt i morges. Fra foreningen var der indkaldt til pligtarbejde. Så vidt vi kan vurdere sker det een gang om året, og naiv som jeg er, troede jeg selvfølgelig at det kun er dem, der har absolutte gode grunde til ikke at møde op, der ikke kommer.
Virkeligheden var noget anderledes. Jeg burde selvfølgelig have vidst, at som så mange andre steder var det udelukkende Tordenskiolds soldater, der mødte op. Sådan cirka repræsentanter fra syv ud af hundrede og firs haver. Og så os.
Arbejdet var ikke svært. Det tog tid, og det viste sig også at vi måske var noget mere grundige end de mere garvede. Vi blev udstyret med en trillebør og en skraldesæk og området i skoven tæt ved vores have. Ordren lød på at samle skrald. Så det gjorde vi. Det er ret vildt hvor meget skrammel folk smider fra sig.
Da vi havde fyldt børen fandt vi sammen med resten af styrken, der for længe siden var færdige og med en lånt trailer lykkedes det at få alt det vi havde samlet sammen, sammen med alt det folk bare har dumpet omkring kompostbunken af aflagt haveaffald af den slags der ikke forgår, kørt til genbrugspladsen.
Mellem gamle havemøbler, rustne dåser, sprækkede baljer, frostsprukne krukker, parasoller og alskens andet skrammel fandt Anders en skaftesløs greb, som han bestemt mener at kunne forsyne med en ny. En af damerne fik en ny havestol med hjem. Den fejlede ikke andet end hvad en gang vask kunne løse op for.
Tilbage i haven kunne jeg konstatere at de gule tulipaner er blevet hvide. Det bliver de ikke mindre pæne af, og de står ualmindeligt fint. De lyserøde tulipaner har endnu ikke foldet sig ud, og aliummen er blot vokset til en anseelig højde. Efter at have smidt bunken med opgravede rødder på kompostbunken gik vi hjem. Det var blevet koldt, og de første dråber faldt inden vi nåede helt hjem.
Hjemme faldt jeg i søvn. Det var alligevel for tidligt at komme op, efter en lang og skøn dag og aften og tidligt nat i går sammen med en flok sjette klasser, der både skulle bowle, spise, købe alt for meget slik og se film til langt ud på natten.
Lørdag er skøn at lave ingenting på, men med den tidlige morgen og en smule indkøb for lidt siden, er det alligevel lykkedes mig at gå over titusinde skridt.
Det er slet ikke så ringe endda – og nu vil jeg tilbage til ingenting og sofahjørnet.
