På vestsiden af Bornholm tårner høje klipper sig op – næsten hele vejen fra Rønne og til Hammerknuden. På solskinsdage er der en fantastisk udsigt over vandet og mod små fiskerlejer ved vandkanten langt nede.
Det var ikke solskin den dag vi stod øverst på klippen, men udsigten var alligevel temmelig skøn. Overskyet og alting taget i betragtning, Fra det øverste trin ved Jons Kapel fortsatte vi turen langs med kanten, der ikke umiddelbart lignede en kant, for tæt bevoksning gjorde sit til at det føltes trygt langt oppe over havets overflade.
Vi gik omgivet af spændende blomster, spirende forår, på toppen af klippefarvede klipper og de hvide med de “bornholmske pingviner” og videre endnu til vi måtte dreje ind i landet for ikke at falde ned. Netop her var der en svimlende udsigt mod røde klipper, som jeg har glemt navnet på, men som vistnok skulle lægge ryg til flere sjældne plantearter.
Vi var heldigvis udstyret med flade sko og balanceevne, for turen videre var smuk og krævede ikke ligefrem at vi kravlede – men det var tæt på.
