Jeg fik tre knapper i går. Knapper lavet af Sydafrikanske kvinder, der dermed kan brødføde deres familie.
Det giver knapperne værdi. Sådan noget kan jeg godt lide.
Knapperne er tunge. Og grønne. De kræver et underlag der kan bære deres vægt. Og selvom jeg egentlig skal lave alt muligt andet, dukker der pludselig tanker om hvor de bruges op. heldigvis kan sådan nogle tanker godt være længe undervejs. For jeg har altså lovet mig selv at det næste nye er en sweater med snoninger og uden knapper.
Jeg ved godt at bæredygtigtige projekter for lokalbefolkninger rundt om i verden selvfølgelig skal starte et sted. Og jeg er også klar over at starten ofte bliver sat af en eller anden med overskud nok til at gøre det. Jeg ved det godt, alligevel blev jeg lidt skuffet da jeg loggede ind på den tilhørende hjemmeside.
Med et var den gode ide alt andet end bæredygtig og med udgangspunkt i lokalbefolkningen. Men det ændrer ikke ved at knapperne er håndlavede af Sydafrikanske kvinder, der for størstedelen formentlig er bidragsyderen til husholdningen, og at knapperne er med til at skabe en tilværelse for en flok kvinder, der måske ellers ikke have noget at lave.
Det ændrer heller ikke ved at jeg synes knapperne er fine.
