Jeg håbede ellers længe. Satte mig ud på altanen og ville mærke de første dråber. Men de kom aldrig.
Skyerne trak ellers godt sammen, også lige over hovedet på mig. I det fjerne kunne jeg høre rumlen, som efterhånden fortrak længere og længere væk. Solnedgangen var fantastisk, og alt hvad de truende skyer magtede, var at true.
Til sidst pakkede også de sammen, solen dukkede frem og lige over hovedet på mig var kun små vattotter tilbage.
Billederne snyder lidt. Det var ikke så mørkt som det ser ud til, men billeder i modlys bliver mørkere end jeg kan håndtere at omgøre.
Himlen er ret fantastisk, og jeg tror aldrig jeg bliver træt af at se på den. Foranderlig og hele tiden forskellig.
I morges vågnede vi til tåge. Det er vel også en slags regn, omend noget mere tætpakket. Solid tåge. jeg kan knap se nabohuset. Den skulle efter sigende forsvinde i løbet af formiddagen.
Jeg vågnede også til første arbejdsdag efter ferien, og jeg tænker at jeg hellere må tage af sted i god tid. Sådan en tåge kan godt betyde en lidt langsommere færdsel i trafikken.
Jeg glæder mig til at komme tilbage. Jeg glæder mig til at se hvor meget de andre har flyttet rundt, og hvor meget der er gemt til mig. Jeg glæder mig til gensyn og til den nye arbejdsplads der venter med skolereformen om hjørnet.
