Det er ganske simpelt for varmt til at gøre noget som helst. Allermindst at sidde foran computeren.
Mens andre dele af landet har fået vand, og vist ganske voldsomt, venter vi stadig. Vi ventede også resutatløst i går. Den ene halve liter vand efter den anden forsvinder, mens sveden tapløber langs kinder og næsetip.
Det eneste tegn på vand vi har fået er en øget luftfugtighed, der ikke gør den lettere at lade være med at føle sig klam og uden energi.
Det tordner i det fjerne. Fjernt. Det er ikke første gang vi føler os forbigået. Men vi har stadig lov at håbe.
Eneste lyspunkt er at solen nu er nået så langt ned, at vi kan holde ud at være ude på altanen - og den lille smule luftning af vinden vi finder helt oppe på tredie gør det endnu bedre.
Jeg holder stadig meget af sommer og sol - men en rask tordenbyge ville ikke være af vejen.
