Jeg havde glemt hvor meget hjælp en flok sjeteklasses elever skal have til teltopslagning. Jeg overvurderede det der med bålet .. som sandt at sige ikke er min spidskompetence. Jeg plejer at have folk til det der med bålet. I år havde jeg vores medhjælper, som sandt at sige heller ikke er nogen ørn inden for bålkategorien.
Han fik alligevel opgaven, og klarede også fint at få ild og lagt ved. Hen glemte bare at holde øje, eller måske glemte jeg at medregne det i jobbeskrivelsen. I sidste ende var det mit ansvar, og jeg nåede også at tænke på at der vistnok skulle mere brænde på, hvis der nogensinde skulle blive gløder nok til at lave mad over...
Men altså... Teltene blev slået op, bålet var nærmest væk, og maden blev færdig lidt senere end beregnet. Alle var glade, det meste af maden forsvandt, og vi lærte på den hårde måde at bål ikke bliver ved med at brænde, hvis ikke det bliver fodret.
Rundboldbattene blev motioneret, glade hyl lød fra det meste af fodboldbanen, og da mørket faldt på havde vi fundet ud af det der med bålet, og havde masser af gløder til ristning af skumfiduser. Alle skumfiduserne forsvandt, sammen med sodavand, slik og chips (hvorfor var det lige jeg undrede mig over energiniveauet?). Gemmeleg i mørket er det nye hit, og senere var det sjovere at skræmme pigerne, der havde søgt ly i teltene.
Da morgenen gryede var søvn en mangelvare, teltene (igen) svære at slå ned. Jeg havde glemt at der også kræves hjælp til at skille skidtet ad bagefter... Og som noget nyt var hverken Kristian eller jeg særlig skarpe ud i det der med at få varme i den pose kul vi var blevet udstyret med (fordi det efter sigende går hurtigere med kul end brænde, og morgenmaden helst skulle klares inden for overskuelig tid).
Efterhånden lykkedes det. I hvert fald blev halvdelen af kullene hvidglødende, og bunken kunne bredes ud mens pandekagepanderne blev fundet frem. Selvom æg bliver noget misfarvede på sådan en pande, panderkager sorte, når panden ikke bliver løftet en smule fra underlaget, og bacon knap så sprødt som jeg ville ønske.. måske det sidste hænger sammen med tålmodighed.. smager morgenmad over bål bare bedre. Der blev i hvert fald spist og så vidt vides gik ingen sultne fra bordetbålet bunken af kul.
Næste år skal jeg lige huske at have et kursus ud i bål og kul inden overnatningen... alverdens teori er tydeligvis ikke nok!
