Efter besøget i en grum ikke alt for fjern fortid, havde vi brug for noget andet. Vi var også sultne.
Vi fandt bussen tilbage til Stationen og toget mod München. Vi besluttede at tage til Englisher Garten, der er stor park nordøst i byen. Parken har et samlet areal på 3,7 km2, det er større end Central Park i New York.
Parken blev skabt i 1789 med den engelske parkstil med landsskabsarkitektur som ideal. Vi startede nordpå i parken i den lokale Biergarten, hvor maden både var fedtet og mættende. Vi kom aldrig rigtig længere end nordpå, gik en omvej gennem parken tilbage mod S-bahnen og så mest den mere vilde natur, som den nordlige ende vist rummer.
Længere sydpå er der flere arkitektoniske værker, der understøtter den engelske stil. Men det så vi ikke.
Til gengæld mødte vi en hel masse får. Vi kom gående, havde været inde i en skov, og mødte nu åbent land. På en mark længere fremme var en hel masse mærkelige hvide dimser - var det sten? Jeg kunne ganske simpelt ikke se hvad det var.
Vi var ret tæt på, før det gik op for mig at det var får. Nyklippede får. Jeg synes ellers godt, jeg plejer at kunne genkende får.
De var meget søde, også selvom de næsten var skaldede.
Og der var mange af dem.
Vi gik videre mod toget tilbage til vores logi.
Det havde været en lang dag, og turen hjemad og tanken om at smække benene op trak
