Quantcast
Channel: Skau & Co.
Viewing all articles
Browse latest Browse all 3303

Dachau

$
0
0

 

Vi har været i Tyskland mange gange. Faktisk kan vi rigtig godt lide Tyskland. Flere gange har jeg snakket koncentrationslejr - nær Berlin ligger Sachsenhausen - men når jeg har foreslået Anders en tur, har han altid sagt Nej tak.




Nær München ligger Dachau. Måske var jeg insisterende, måske var Anders klar. Vi tog i hvert fald på tur. Dachau lejren ligger tæt på landsbyen Dachau. S-bahnen kører til byen, mens en bus klarer resten af turen. Vi kunne også have gået fra stationen - en tur på godt fyrre minutter.

Dachau var den første koncentrationslejr i nazismens Tyskland. Lejren blev bygget ved et tidligere stenbrud og blev taget i brug allerede i 1933, samme år som Hitler kom til magten. Oprindeligt var lejren tænkt som internering af Hitlers politiske modstandere - kommunister og socialdemokrater. Senere kom andre uønskede grupperinger til. For eksempel homeseksuelle, romaer, Jehovas vidner, hjemløse og slutteligt også jøder. 




Dachau blev sammen med den noget større Auschwitz prototyper for resten af koncentrationslejrene, der blev bygget over de kommende år. Lejren blev brugt som oplæringscenter for SS-officerer og massive medicinske eksperimenter, mange med døden til følge, blev udført i lejren. 

Dachau var ikke en udryddelseslejr, selvom der døde rigtig mange fanger i løbet af de tolv år lejren var i brug. Dachau var udstyret med et lille krematorium, der blev brugt til de fange, der trods elendig mad, umenneskelige forhold og tvangsarbejde ikke overlevede. 

Senere blev et større krematorium med gaskammer bygget og taget i brug. I de allersidste dage af krigen, blev en del fanger aflivet i faciliteterne. Da lejren blev befriet lå lig i bunker uden for krematoriet.





De 32 lange barakker som fangerne blev indkvarteret i, var bygget til at rumme 52 fanger hver. Bygningerne rummede både sovesale og opholdsrum, sammen med toiletfaciliteter.

I løbet af krigen blev op mod ti gange så mange mennesker stuvet sammen i hver barak. I dag er alle barakkerne jævnet med jorden og to bygget igen, for at vise publikum hvordan forholdene har været. Den ene barak er lukket, mens den anden fungerer som museum. Vi gik ind i den ene ende og ud i den anden, undervejs blev det tydeligt hvordan forholdene blev mere og mere kummerlige. 

I den første udgave af sovesalene var der en seng og en hylde til hver, i den sidste var opholdsrummene forsvundet og sengene blevet til en lang briks, hvor man kunne kiles ind mellem hinanden skulder mod fødder. Tanken om slaveoverfarter var ikke langt væk. 

Det er længe siden udstillingen er bygget, og det er tydeligt. Det er alt for pænt. Der har ikke været pænt. Der er planer om en genopbygning af udstillingerne, der skal gøre det endnu mere tydeligt, hvordan lejrlivet har været for de indsatte. 





Historien er frygtelig. Den er vigtig, og der bliver ikke lagt fingre imellem, når historien bliver fortalt i detaljer i hovedhuset. Jeg gik størstedelen af udstillingen igennem, men måtte opgive til sidst. Jeg blev mæt, jeg fik nok. Jeg kunne ikke rumme mere. 

Selvom historien er frygtelig var det også en rigtig fin oplevelse. Området er bevaret med respekt for historien. Flere religiøse trossamfund har hver deres lille tempel eller kirke. På området bag lejren, hvor SS-officererne havde et stort område til rekreation, holder i dag et nonnekloster til.  





Ved krematoriet er flere fællesgrave oprettet og selvom stemingen var andægtig, var det også med en følelse af at det her er vigtigt, at gå rundt på området. 

De nedlagte barakker er markeret af fundamenterne, og sammen med den store plads mellem barakkerne og hovedbygningen bliver det tydeligt hvor stort et område, og hvor mange mennesker der i en årrække var gennem det uhyggelige sted. 




I løbet af de tolv år lejren var i brug, var over 200.000 fanger internerede i kortere eller længere tid. Ifølge lejrens optegnelser døde omkring 32.000 mennesker undervejs.





Viewing all articles
Browse latest Browse all 3303

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine