Jeg føler mig håbløst bagud. En ting er at alle de små bidder af oplevelserne i Irland kommer drypvis, mest fordi jeg gerne vil have dem at se tilbage på.
Noget andet er weekenden sammen med tøserne, for flere uger siden, som jeg slet ikke har fortalt om. Igen handler det mest af alt om at jeg gerne vil have billeder og fortællinger liggende, til senere brug. Jeg bruger mine indlæg som opslagsværk, når jeg skal huske tilbage.
For år tilbage arbejdede vi sammen, nu er vi spredt til alle sider. At tage på fælles weekend med tøsehygge som det allervigtigste, har altid været en del af vores fællesskab, og nu er det blevet endnu vigtigere.
Weekenden har været fastsat længe, vi manglede bare et sted at være. Med ansættelser i diverse kommuner, blev det muligt at leje via samlingen af udlejningssteder kommunerne imellem, og vi endte i Aarhus.
Vi har kørt langt før, og Aarhus er skøn. Lejligheden kostede nærmest ingenting, lå nybygget på havnen med god plads og noget der lignede luksus. Alligevel blev vi enige om at vi hellere vil bruge tiden på hygge end køretur.
Tiden blev brugt godt. Til snak, til samvær, til god mad og en lang tur gennem Aarhus.
Vi spiste ude og vi spiste hjemme. Vi kørte fuldt læssede og nåede frem i mørket fredag aften. Søndag var hjemme tids nok til at få en følelse af at weekenden ikke var helt slut.
Vi overvejede Den Gamle By, men ville hellere bruge tiden hjemme, bare os. Vi slog alligevel et smut ind om Kvindemuseet, fordi ingen af os havde været der før og nåede på hjemturen forbi Gartnergården, der var kold, men hyggelig.
Det er sådan nogle weekender, der er værd at samle på.
