Lørdag tilbragte jeg sammen med Sille. Det er alt for lang tid siden vi sås sidst. Sådan føltes det i hvert fald. Om ikke andet var der meget at indhente, meget at sige og meget nå.
Trods spandevis af the og snak, lykkedes det os også at komme ud. Sille ville gerne besøge Rockahula i Istedgade. Jeg ville gerne kigge på et skørt. Den lille butik med halvtredseroutfits og -udstyr er helt fantastisk. Da vi endelig kunne erobre det eneste ene lille prøverum, prøvede Sille kjole efter kjole. Alle meget fine og fyldt med polyester. Det første var godt, det andet knap så godt.
Jeg opgav at få plads i prøverummet og prøvede skørter midt i butikken. Kjolen de skullle passe under, havde jeg på, så det krævede ikke det store at afprøve den ene længde efter den anden.
Siden Julia første gang viste og henviste til Lady Vintage London, har jeg ønsket mig en af de fine halvtredser swing dresses. Da jeg skulle til fødselsdag for godt en måned siden virkede det som det rigtige tidspunkt at købe, og da det både viste sig at der var udsalg og Anders ville betale, endte jeg med to kjoler.
Men ikke noget skørt. Det har jeg nu. Fint, sort og med fylde nok, til at få mig til at ligne en flødeskumskage. Så kan julefrokosten bare komme an. Specielt når navnet på sådan et skørt er Hell Bunny... Ingen smalle steder her!
Lady Vintage har forresten temmelig meget udsalg lige nu. Jeg siger det bare, men det kan godt være Sille nåede at tømme butikken, for her er ingen polyester eller andre væmmelige tilsætningsstoffer, og vel hjemme og mætte efter en pizza fra den gode pizzabager, fik hun stoppet mere end een kjole i en virtuel indkøbskurv og trykket betal.
Bare for syns skyld, vil jeg lige nævne, at indlægget under ingen omstændigheder er sponsoreret. Jeg er bare glad for mine halvtredserkjoler, De er fine og selvom syningerne ikke er helt efter bogen (eller mit skarpe håndarbjedslærerblik) tror jeg ikke det er sidste gang jeg handler der. Pris, materialevalg, snit og servicedelen i forhold til hurtig betjening får det hele til at gå op i en højere enhed. Synes jeg.
Og billederne - jo vi havde det sjovt. Og jo, enten kan jeg ikke stå stille, ellers kan Emilie ikke stille skarpt... Men i virkeligheden er det nok mere et spørgsmål om begge dele.
Og Pin up bliver jeg nok aldrig... Jeg skal i hvert fald lige huske at tjekke sømmen i strømperne næste gang!
