Dagene flyver af sted for øjeblikket, og som det åbenbart har for vane på denne tid af året, er min kalender fyldt op.
Sådan skal det åbenbart være.
I fjerdeklasserne fik projekt-ruge-kyllinger-ud ben at gå på i dag. Æggene klækkede og jeg ved ærlig talt ikke hvor meget undervisning dagen bød på. De skal sove på skolen i nat og håbefuldt se de sidste æg klække.
Berit og jeg var nede og kigge ekstra på, da de fleste børn var gået og vi kunne tillade os at vende ryggen til et øjeblik. Jeg har aldrig holdt en kylling før, men hvor er de bare søde og bløde og bliver helt stille i en hul hånd.
Det skal vist gentages - inden de bliver for store.
Læse:
Med en fyldt kalender er det ikke mærkeligt at det ikke bliver til mange sider, når jeg lægger hovedet på puden og finder bogen frem.
Selvom jeg stadig kun er ved begyndelsen af historien, synes jeg den tegner godt. Det hjælper selvfølgelig at jeg ved hvad der skal ske, og alligevel får mere med i den skrevne tekst.
Strikke:
Jeg er stadig forud i min plan for at nå at få tæppet færdigt inden september er slut.
Dinoen vokser frem, hovedet er på vej, og snart er jeg der, hvor der ikke længere skal tælles.
Det er stadig super hyggeligt at sidde med, og kun en enkelt fejl, der tydeligt stammede fra glemsomhed . lod sig hurtigt rette. Jeg kigger heldigvis med mellemrum på fremskridtet, og det er kun sådan fejl opdages.
Nu ved jeg hvor vigtigt det er, at kigge på fremskridtet.
