Det var tidlig formiddag, da jeg satte mig på cyklen og kørte mod Østerbro. Min destination var Ydre Ø, hvor fem garnglade damer havde sat hinanden stævne til garnmarked.
Jeg var som sådan ikke i tvivl om retningen, mere om den smarteste rute, så jeg lod Google vise vej, og befandt mig pludselig steder jeg ikke har betrådt i mange, mange år. Nærmest engang i et andet liv.
Der var førstehjælpslejligheden ungerne og jeg boede i, i det meste af et halvt år, da skilsmisse var nyt og boligsituationen temmelig usikker og der var torvet, hvor Laura, kunst- og kulturhistorielæreren på seminariet, trak os på tur for at se stilarter og bedst af alt funktionalisme. Ja der var porten til baggården, hvor samme Laura nærmest brød sammen i gråd, da hun så alle de nye plastikrammede vinduer stå klar til at blive udskiftet med de gamle, smukke men sikkert også utætte ruder.
Det er sjovt sådan at betræde gamle stier.
Hos Ydre Ø, var der garn i lange baner. Jeg gik målrettet efter The Danish Dyelot og de fine, bivokspolerede strømpeblokkere, som jeg aldrig selv får lavet, men har ønsket længe. Med fik jeg også et enkelt nøgle strømpegarn med glimmer, farven hedder Moon Beams, inden jeg igen trådte ud i solen, klar til at fortsætte dagen.
Jeg kunne snildt være blevet, men jeg så ikke mere strømpegarn, og jeg havde en halv aftale med Sille. Hun gad godt konfirmere aftalen, og sådan endte jeg med at køre mod Frederiksberg - igen flankeret af Google, der ikke var helt enig med mig om vejen.
Efter at gps-damen havde bedt mig lave op til flere U-vendinger, endte hun med at kapitolere og ville til slut samme vej som mig. Måske fordi jeg var så tæt på målet, at der ikke rigtig var andre veje...
Hos Sille, blev jeg sendt ud med Rose, mens Sille gik to etager ned til den nye lejlighed, der bærer præg af at være et dødsbo efter en gammel gubbe, der har boet der en menneskealder med både kone og børn.
Hun kan ikke nå alt, noget vil komme hen ad vejen, men de store linier, som kan blive svære med møbler og inventar bliver prioriteret.
Rose og jeg endte i Frederiksberg Have. Rose opdagede det ikke, for hun sov, mens jeg både strikkede, flyttede os lidt rundt og igen-igen blev imponeret over kameraet, da jeg mødte en hejre.
På tilbagevejen vågnede hun, vi legede tag-hue-af-og-på... jeg satte på, Rose pillede af, indtil hun glemte vi legede og beholdt huen på. Vi gyngede i gården og mødte en lille venligsindet hund, som alligevel blev lidt for farlig, da damen tilbød at hilse på. Og oppe igen var Sille klar til hygge, snak og the, inden jeg fandt cyklen frem igen og kørte hjem.
En skøn og følelsesladet weekend er ved at være slut, og jeg er ved at være klar til at tage hul på endnu en ny og frisk uge.
