Emilie ønskede et penalhus til skolestart, og i går kunne hun tage af sted med den lyserøde herlighed i tasken.
Det er temmelig stort - cirka fjorten gange toogtyve centimeter. Der er i hvert fald plads til det meste. Både blyanter, markører, kuglepenne og den uundværlige læbepomade.
Hun var træt, da hun kom hjem efter langt færre timer end en vuggestuedag indeholder. Hun havde ondt i hovedet, trods masser af vand. Det er set før, at overgangen fra arbejde til skole er hård og trættende.
Hun nåede at sove, inden aftenens gæster dukkede op. Hovedpinen var næsten forsvundet og svandt som aftenen gik. I morges var hun klar igen, medbringende masser af vand og det lyserøde penalhus.
Jeg har foldet af lyserøde detaljer fra bunken af gamle dameblade. Bunken jeg med mellemrum overvejer at smide ud, men som altså stadig har sin berettigelse. Mellem de lyserøde detaljer, har jeg indsat arabisk tekst fra en arabisk avis. Jeg aner ikke hvad der står, men det gør ikke noget, for teksen er smuk.
Og - viste det sig - ikke ret mange andre kan læse hvad der står. En af de arabisk læsende børn i Klubben forsøgte, men kunne ikke finde mening i de spredte budskaber. Fint tænkte jeg, og ved at danske tekster også er svære at forstå, når de er skåret ned til ukendelighed.
Avisen har jeg fundet på Hovedbanegården. Her kan jeg også finde aviser med kyrillisk skrift, mens jeg har fundet thailandske aviser hos den thailandske købmand. Kinesisk har jeg derimod endnu ikke fundet. Måske har jeg ikke ledt godt nok, måske ender jeg en dag med en kinesisk avis. De gad jeg godt.
Jeg har sluttet af med en lyserød lynlås, som heldigvis lå i skuffen og en lædersnor og lyserøde perler afløse det lille håndtag i skyderen, som kan være svær at nå mellem de hårde takker i penalhusets kant.
For ekstra rum til indhold, har jeg kurvet forsiden, mens bagsiden er helt lige. Formen opnår jeg ved at bruge felter af forskellig størrelse, efter et sindrigt system, jeg udviklede for mange år siden - for det er faktisk mange år siden, jeg første gang flettede tasker.
Penalhuset endte helt som Emilie havde forestillet, blev hurtigt fyldt og havnede i tasken sammen med alle de andre skoleting.
