Endelig blev det tid. Når både onsdag og torsdag starter tidligt og ender sent, må fredag tages i brug. Også selvom både onsdag og torsdag har været skønne - omend lange - dage.
Og i et indlæg om garn og bogstaver, har en syet frakke måske ikke meget at gøre, men den får alligevel lov at være lidt med. For frakken er tæt på færdig. Jeg kunne snildt sætte mig ned og sy foer og yderstof sammen. Men hvis jeg gjorde det, ville det blive så meget mere besværligt at komme imellem de to dele og fylde op med alskens ender, fra alle de ekstra detaljer, jeg gerne vil have med.
Så frakken hænger på en bøjle - og der må den gerne hænge en uge eller to. Hvis det er det, der skal til.
Læse:
Jeg er kommet gennem uafhængighedskrigen i New York. Den var lang - og lidt kedelig. Nu ånder der fred og ro, mens en enkelt krig eller to, der har været udkæmpet andre steder, er nævnt i forbifarten. New York er vokset, det lange lige gadesystem med talnavne, er ved at opstå. Harlem er stadig en landsby på nordenden af Manhatten og vandforsyningen er blevet opbygget med akvædukter, så alle kan få adgang til rent vand.
Så vidt jeg kan regne ud er jeg kun små tyve år fra borgerkrigen, og jeg er lidt i tvivl om New York stadig fungerer som hovedstad. Men det finder jeg nok ud af.
Hækle:
Dyret er nået langt. I løbet af sidste uge har det været med mig, og fyldte ikke meget i tasken. Nu er kroppen fyldt ud, og der mangler ikke meget andet end hoved og krave. Det betyder at den ikke er helt så nem at have med i tasken, og i stedet er udnævnt til sofaprojekt herhjemme.
Men den bliver fin. Det er jeg allerede overbevist om. Og ret tyk. Men det er sådan en dinosaur nok.
Det sender mig videre til frakken. Inden jeg syede delene sammen, broderede jeg streger på de nederste dele af både krop og ærmer. Meningen var at de skal fungere som stængler til blomster, som jeg i første omgang også troede skulle broderes. Det skulle de ikke.
Nu hækler jeg i stedet på livet løs, af rester af broderigarn. jeg bruger både bomuld og uld, og får derfor blomster i flere størrelser. Noget af broderigarnet er klippet i mundrette længder til broderi, og giver afsindig mange ender. Jeg satser på at enderne kan hæftes på bagsiden af frakkestoffet, i stedet for at sy dem ind i det hæklede.
Den tid, den sorg.
