Søndag er tilbragt i godt selskab.
Sammen med Sille og den fineste Rose. Barnet der i en alder af bare tre måneder sover otte timer hver nat - uden at vågne.
Så er det jo ingen sag at være nybagt mor.
Vi fik snakket og vendt mange vigtige ting, inden jeg pakkede mig sammen igen, Rose insisterede på mad og jeg fandt bussen mod træningscentret.
Hjemme havde Emilie fundet termometret frem. 38.6. Hun er sendt til tælling, har fået besked på at melde sig syg i morgen, og jeg har lovet at gå med til akuttiden i lægehuset. Hun har lige været gennem en ti dages penicillinkur mod lungebetændelse.
Selvom vi krydser fingre for en voldsom omgang forkølelse, kan jeg godt have mine tvivl. Den hoste hun stadig render rundt med, lyder som mere end forkølelse...
