Jeg plejer at bryste mig af, at have et godt overblik hvad angår masker af enhver art. Jeg er god til at “læse” et stykke strik eller hækling, hvad enten det er et igangværende projekt eller noget der er færdigt og hænger på en tilfældig forbipasserende.
Jeg laver sjældent fejl. Til gengæld gør jeg det grundigt, når jeg gør det.
Som den kommende hæklede kjole. Man skulle tro at sådan en omgang stangmasker og luftmasker er forholdsvis overskueligt. Specielt når det er anden gang projektet løber gennem hænderne.
Man skulle tro, skulle man!
Men. Og sådan er det jo somme tider.
Første omgang efter kanten af hjerter kan godt være lidt tricky. Der skal holdes øje og det er en god ide at tælle efter. Så jeg talte – troede jeg, og opdagede den første fejl da jeg nåede femte omgang. Det er ikke til at rette op, når der mangler en stangmaske mellem luftmasker.
Så jeg pillede op, talte forfra, sørgede for at alting var i orden, og nåede omgang nummer ni inden endnu en fejl – heldigvis ikke den samme – viste sig. Stadig på første omgang og stadig ikke til at rette op.
De er lange de omgange.
Jeg trak vejret dybt og startede forfra igen, talte og talte og talte efter. Gang på gang.
Tredie gang viste sig at være lykkens gang. Nu passer det, alle masker sidder hvor de skal.
Der kan de blive siddende, kan de. Jeg er godt træt af stangmasker lige nu, så mens hækleriet er sendt i skammekrogen de næste dage eller tre, har jeg fundet andre projekter at motionere. Andre projekter der ikke omhandler stangmasker.
Men det kommer nok ikke til at ligge længe. Jeg vil jo gerne have den færdig.
