Når man rejser med tog, tager turen noget længere end med fly. Altså kunne stod vi først i hotelværelset omkring klokken syv, og trods en solid morgenmad, der næsten kunne betegnes brunch, og den rulle kiks vi havde haft med i tasken sammen med drikkevarer i rigelige mængder, var vi sultne.
Der gik derfor ikke længe inden vi igen stod på gaden, denne gang uden bagage og uden at vide hvor vi skulle hen. Det allestedsnærværende fjernsynstårn blev retningsangivende, og med vilje til at finde små gader, endte vi med at gå ud af den brede og store med sporvogne i midten i temmelig lang tid.
En konsultation med kortet bragte os gennem Volkspark Friedrichshain til små gader. Pludselig var vi der hvor vi gerne ville hen. Små gader, hyggelige butikker og masser af muligheder. Alle steder med respekt for sig selv havde stillet storskærme op og netop som vi ankom startede kampen mellem Tyskland og Italien. Fodbold, specielt Europamesterskaber er tydeligt vigtige heromkring.
Vi endte hos Mami Camilla Pizzeria på Hufelandsstrasse. Mens der på tre sider sad tyskere foran storskærmene, sad her italienere og så fodbold. Vi valgte at sidde udenfor, og trods travlhed blev vi ikke glemt. Serveringen var absolut i topklasse, maden var veltilberedt, og et kig på menukortet betyder at vi nok er nødt til at komme igen inden vi tager hjem.
Stedet var superhyggeligt, med planter udenfor i vindueskarmen, og stemning indendøre. Kokken havde store armbevægelser og tjenerne var smilende og glade.
Da vi gik, havde begge hold tydeligt haft en stor mulighed for mål, men ikke fået bolden ind. Råb, ansigtsudtryk og gestikuleren fra begge lejre var lette at aflæse. Senere, da vi var kommet tilbage til hotellet, bragte lyde udefra nyt om at Tyskland vist var den vindende part. Et hurtigt opslag på internettet gav os ret.
Nu venter morgenmaden. Det er altid spændende med morgenmaden på et nyt hotel.
***************
Senere…
Vi spiste morgenmad på hotellet. En noget rodet og blandet oplevelse. Halvdelen af maden er bestemt værd at komme tilbage efter, resten var af en meget ringe kvalitet. Buffeten var rodet og uoverskuelig, og mulighederne så uendelige, at det var svært at overskue.
Brødet var stenhårdt, brødkniven ikke-eksisterende, æggene havde hårde blommer og flydende hvider – meget mærkeligt – og kaffen var udrikkelig.
Resten var der ikke noget at udsætte på.
Vi vender tilbage i morgen, vel vidende hvad vi skal gå udenom, og i mellemtiden har vi fundet en cafe med WiFi, drikkelig kaffe og god the.
Nu venter endnu en udforskning. Det er søndag, alt har lukket og Anders håber sattelitTV’et på hotelværelset kan vise Formel1 om et par timer.
Jeg har strikketøj, og en doven søndag i Berlin er slet ikke nogen dårlig ide.
