Post Danmark Rundt slutter i dag. Med opløb på Frederiksberg Alle. Det er der ikke noget nyt i, det gør de hvert år, og hvert eneste år flygter Sille, der bor midt i det hele, ud af byen, længe inden de dukker op. Også i år har hun sørget for at være væk hjemmefra.
Hvad der til gengæld var nyt, var at hele feltet kører gennem Rødovre på vej mod byen. Måske er det slet ikke nyt, måske gør de det hvert år, men så er det i hvert fald nyt for mig. Og når de nu kom drønende lige nede om hjørnet, var det slet ikke svært at lokke Emilie med og gå ned og kigge på.
Også selvom hun undervejs nåede at ærgrer sig over at være gået med... Det var noget så kedeligt.
Jeg synes det var sjovt. Også selvom vi ventede i det meste af en halv time. Bare det at spærre krydset Roskildevej/Tårnvej af, var et show for sig. Overalt var der politi. Ved de små sideveje, og de større kryds. Længe fik trafikken lov at køre, og først ti minutter før de første ryttere dukkede op, blev trafikken i alle andre retninger, end den løbet skulle køres, spærret.
Trafikken i kørselsretningen fortsatte. Det tyndede noget ud, men ikke før den første højtalervogn der kunne melde at fem ryttere lå i front og feltet kom et minut og tredive sekunder senere, var der helt tomt for biler.
Folk fra de ventende biler stod ud og stillede sig op og kiggede med, mens et hav af motorcykelkørende betjente dukkede op. Så kom endelig de første fem. Pænt på række og meget hurtigt forbi. Bag dem kørte fem biler med taget fuld af cykler, inden flere motorcykler passerede og feltet endelig kom buldrende.
Emilie nåede at få øje på den gule trøje, der førte an omgivet af hele sit hold. Hun så ikke andre indentificerbare trøjer, og jeg havde mest travlt med at skyde i blinde, i forsøget på at fange en smule af optoget.
Bagefter passerede et utal af vogne med cykler, reservedele, vand og hvad der ellers skal til sådan et løb. Netop da Emilie spurgte om ikke også de havde en ambulance med, kørte sådan en forbi. Så fulgte den almindelige trafik og meget hurtigt blev afspæringerne fjernet, og alting lignede igen sig selv.
Det er sjovt at have set, men jeg faktisk mere imponeret af hvor forholdsvis smertefrit trafikken kunne standses og sættes i gang igen.