Jeg tror det var min mormor der gav mig glæden ved kryds og tværs. Mange er de opgaver jeg har løst. Og mange vil der sikkert komme til.
Opgaver der giver gynmastik til hjernen. Opgaver der kan løses uden de store hjælpemidler. Bare en blyant og en god stol.
Da soduko dukkede op var jeg med. Igen en række opgaver der kræver hjernevindinger og ikke stort mere. Lige noget for mig.
Engang i forsommeren fandt jeg et lille spil til telefonen. Et billedespil, der også kræver tankevirksomhed. Japansk billedekryds. Eller Hanjie, som det vist hedder. Det er sjovt på telefonen, men i virkeligheden bedre med en blyant.
Da Bettinas datter i sommerferien pludselig sad med et blad fyldt med de japanske billedekryds var jeg solgt. Hjemme måtte også jeg finde et blad, og denne sommers og feries nye hit er blevet at udfylde felt efter felt med en blyant.
Det er ikke let, og selvom det måske er snyd, vælger jeg at bruge løsningen bagerst som backup. Som en hjælp til den første række, for derefter selv at kunne arbejde videre.
Jeg er slet ikke færdig endnu.
