Nå! Det føles lidt som er jeg gået i hi.
Hverdagen er fyldt – på den gode måde, og det betyder at jeg begraver mig i sofahjørnet når jeg kommer hjem. Julegaveforberedelserne tager form. Form af den slags der ikke kan afsløres endnu.
Noget kan dog afsløres. Emilie sagde farvel efter tre månders praktik i vuggestuen i går. Hun har elsket at være der, og forhåbentlig får hun lov at fortsætte. Håbet er bare en enkelt dag om ugen i stedet for skole. Vi krydser fingrene, for det er det hun vil, tiende klasse har vist sig ikke at være en absolut nødvendighed og foreløbig trækker hun selv på de kræfter der skal til en aftale.
Virker det ikke, skal jeg gerne støtte op. Men her er alle tiders mulighed for at stå lidt på egne ben, og det skal udnyttes.
Hun sagde farvel med hjemmehæklede hjerter. Nu er der plads til afsløringen, og næste gang jeg hiver mig op fra sofahjørnet finder jeg billederne frem. jeg lover og på ære…
Men først er der lige noget med en balkjole, jeg kom til at love at sy. Det er ikke fordi jeg sprudler af lyst, men lovninger skal holdes.. og så holdt vi Halloween i Klubben i aftes.
Det var sjovt. Med udklædning, heksehatte, gigantiske edderkopper, masser af spindelvæv og klamme gryder med ting der skulle findes. men ingen græskar. Vi var for sent på den og alle butikkerne havde pakket dem væk.
