Ugen er ved at være slut. En uge der har budt på lidt af hvert. Mest lange dage.
I går var ingen undtagelse. I går var der dialogmøde mellem Børne- Kulturforvaltningen, kommunens skolebestyrelser og hvem der ellers har lyst. Det plejer at være spændende møder, der udfordrer, sætter på spidsen og lægger op til god debat. I går var undtagelsen. I går virkede mest som rygklapperi af værste skuffe. I går var uden snak og udelukkende lytning. I går kunne jeg godt have været foruden.
Så ved jeg det.
Til gengæld var onsdagens møde af en helt anden kaliber. Et møde med en fornuftig dagsorden, med engagerede deltagere, med reel snak, gode ideer og tiltag. Sådan et møde, der kan gøre een en smule høj og med lyst til at komme igen en anden gang.
Ugen har også budt på vikardækning. I går var mine egne elever på tur, og jeg endte derfor i en tredie klasse. En af de klasser, der næsten består af flere spillopper, end børn der ser nogen som helst ide i skolearbejde og muligheden for at lære. Sådan noget sætter på prøve. Jeg tog fat i Louises nye tiltag, lånte, kopiere og forklarede. Langt de fleste kunne bruge det til noget.
Jeg havde også et spil med. Sådan et der kræver hele kroppen, kræver samarbejde og samtidig er sjovt. Sådan et, der hurtigt bliver en leg. Helt uden at ungerne ved det ikke er det. Det virkede. Over al forventning. Det er godt at vide, hvis jeg en anden gang skal ned til dem igen.
I dag er det fredag. Det betyder måske nok weekend, men ikke sådan en med benene oppe. Men gode oplevelser, er jeg ret sikker på.
Men først venter mine egne elever.
