Jeg havde en aftale med Sille i søndags. Jeg manglede kun to katte og en mus og besluttede at nu skulle de være færdige.
For efterhånden måneder siden fik Sille sagt, at måske var det på tide at hun fik kattene hjem igen. Hellere de lå hos hende og ikke blev færdige, end de lå hos mig og ikke blev færdige. Det ville i hvert fald gøre færdiggørelsen hendes problem.
Dengang var jeg med på ideen. Jeg måtte indrømme at jeg nok ikke kom længere, og havde også glemt hvor langt jeg var nået.
Der gik et par uger, inden jeg fandt dem frem og besluttede at nu skulle det være – ganske sikkert ubevidst provokeret til det samme.
I søndags fik hun æsken tilbage. Jeg mente ikke, jeg ville nå længere…
Hun blev glad.
Tilbage står nu monteringen. Den klarer hun selv.
