Jeg har ikke mange tanker for tiden.
Mine blogindlæg bærer præg af at der ikke er meget aktivitet uden for arbejdstid. Bunkerne og rodet herhjemme viser mindre overskud end forventet, tankerne er for krøllede til at rette ud og når jeg kravler op i sofahjørnet og bliver der dagen lang, er jeg overbevist om at det er fordi jeg har brug for det.
På den anden side kunne det også være rart at hanke op i mig selv, få ryddet nogen af bunkerne, komme ud i luften og tænke nogen tanker. Det kommer nok, tænker jeg og bliver siddende i sofahjørnet.
Altså bliver det ikke til store tanker og spændende indlæg for tiden. Tiden er ikke til store tanker, tænker jeg, og slår i stedet op til et nyt projekt. Garnet og opskriften har ligget et stykke tid. Egentlig havde jeg planer om et helt andet projekt, men det føles ikke rigtigt, jeg mangler de rigtige mål og jeg vil hellere vente og få et fornuftigt resultat.
Garnet jeg slog op med i morges er ikke af den samarbejdsvillige slags. Det krøller og snor, det slår knuder på sig selv og jeg har læst et sted at det trækker skævt, når det strikkes rundt.
Ellers er det fint. Det er rart gennem hænderne og det laver nogle fine masker. Krølletheden kan dog godt komme i karambolage med tålmodigheden. Jeg strikker videre og tænker at det bliver et langvarig projekt. Sådan et der lægges væk, når der er brug for strik, der ikke også kræver knudeopløsninger og snoningsudvindelse.
Måske findes der en god løsning mod snoet garn? Måske bliver det et af de projekter, der har bedst af at blive hjemme. Jeg tænker at sofahjørnet er bedre til knudeløsninger end møderum og togture.
