Jeg har strikket på en kjole de sidste par måneder. Sådan en af den slags, der ikke kan prøves undervejs. I dag blev jeg færdig med kroppen. Så færdig at jeg kunne hoppe i den og se i spejlet.
Og konstatere at den er alt for lang.
Jeg kommer aldrig til at blive glad for den længde.
Strikkeretningen betyder at der ikke bare kan pilles lidt op. Eller ned.
Om lidt trævler jeg det hele op. Hellere få det overstået. Og begynde igen.
Denne gang med femogtredive masker mindre i højden. Det dobbelte pr omgang. Se det er værd at se frem til.
