Fra sommerfuglene gik vi videre mod den anden ende af haven. Bag et imponerende springvand, stod en flok drivhuse, der tydeligt var af nyere dato. De rummede alt fra tropiske egne til ørken og de vildeste kaktus.
Selvfølgelig skulle vi ind.
De moderne drivhuse var opbygget som stjerner og sekskanter, der hang sammen, og alligevel var helt forskellige. Sekskanterne var overgangene mellem de store stjerneformede områder, der rummede hver en egn i verden.
Vi fik lov at se de tre forreste stjerner. Resten var lukket af for publikum. Det virkede som om, der var åbent nogen gange. Det virkede også som om en del af resten, blev brugt som plantebørnehave.
Det synes jeg ikke altid kaktus er. Det kan godt blive lidt for ensformigt, sandblæst og kedeligt.
Fra troperne fortsatte vi turen rundt. Haven er kæmpestor, og selvom vi nåede vidt omkring, er jeg sikker på, vi kun så en dal af den. Måske rimelig meget, men absolut ikke det hele.
