Efter søen og jernbanesporene, var vi gennem et kæmpe vildnæs af bambus, og endte ved georginerne, der står i et kæmpe bed foran et imponerende gammelt hus, med fine tårne. Vi havde ikke en oplevelse at at kunne komme ind, så vi blev ude og kiggede på blomster.
Længere henne fandt vi en legeplads. Der var også et toilet - det var tiltrængt. Legepladsen var både traditionel og med sjove indslag. Et kæmpe vandlegeområde var besøgt af mange børn. Vand kunne ledes rundt, vand kunne kunne skabe kraft, der var vandmøller og en vandskrue, der kunne løfte vandet. Der kunne laves vandfald og en hel masse andet.
Det eneste minus var, at så mange børn synes det var sjovt - alene vandet var fantastisk - at de kom til at stå i vejen for hinanden. Nogen lukkede for sluserne, for at kunne skabe overdrift, andre åbnede eller havde ikke vand i deres del af kanalerne. Ingen virkede som om de så sammenhængen. Det var vel egentlig godt, for alle så ud til at nyde legen med vandet.
På græsset foran georginebedet boede en flok gæs. Jeg tror de holdt til der, fordi de også var tiltrukket af vandet, og ind imellem kom ret tæt på, i forsøget på frisk vand at drikke.
Ikke alle børn var lige imponerede af de store fugle.
