Da jeg sidste år fik færdiggjort det pink tæppe til Emilie, var der en del lyserøde rester tilbage. Jeg var ret hurtig til at beslutte, at de skulle blive til vævede klude. Jeg var knap så hurtig til at komme i gang.
Det var det så ikke. Emilie var en smule frustreret over at kunne mærke, at det slet ikke var lige så stort som de andre, at det slet ikke dækkede, som hun forventede. Nu målte jeg - eller jeg holdt det op mod et af de andre. Der skal to eller tre omgange mere på, for at få samme størrelse.
Jeg har lovet at strikke det større. Når jeg kan overskue det. Dermed opstod problemet, at det lyserøde garn skulle blive til to projekter. Tæppe og klude.
Hvad har førsteret? Det er en svær beslutning.
I sidste ende vandt vævningen. Under alle omstændigheder er der helt sikkert ikke nok garn til to eller tre omgange på tæppet. Jeg tror der er nok til klude.
Først ville jeg være færdig til en fødselsdag, så til jul. Men jeg kom aldrig i gang. Det der med at sætte trend på væven er jeg ikke så god til at få gjort. Jeg er sikker på der er måder at gøre der, som jeg ikke har lært. Jeg er sikker på der er fif, som jeg ikke kender.
Nu var der pludselig en udfordring, og dermed kom væven frem igen. Først som en tanke, senere helt reelt. Det tog mig det meste af en uge at vinde trenden op, og sætte den på væven. Med lange pauser undervejs. Lange, som i dagevis.
Nu sidder den der, og det er faktisk rigtig hyggeligt at væve en stykke hver eller hver anden dag.
Hvornår det bliver færdigt, er ikke så vigtigt. Der er selvfølgelig stadig en fødselsdag. Med det er først til efteråret.
Jeg væver helt almindelig lærredsvævning, I striber, To gange med den ene farve, to gange med den anden. Trenden er stribet på samme måde. to multifarvede striber, to ensfarvede. Jeg synes det giver et fint lille mønster.
Når jeg ikke væver, hænger væven på væggen. Der hænger den godt. Både når den er i brug, og også når den ikke er i brug. Det viste sig også at den kunne hænge der, mens jeg vand trenden op, Det gjorde det godt for ryggen.
