Mens hverdagen er godt i gang igen, har jeg brug for at vende tilbage til sommeren i Tyskland, hvor der stadig er meget at fortælle om.
Ænderne, for eksempel.
Anders havde set dem i München, og nu også i Frankfurt am Main, hvor turen var nået til. Hvad er det for nogle ænder? Spurgte han flere gange, da vi så dem. Vi havde været en tur rundt på både den ene og den anden side af floden, der som alle byfloder med respekt for sig selv, deler en nutidig by, der engang var to.
På den sydlige side af Main liger Sachsenhausen, mens Frankfurt holder til mod nord. Der er en mærkbar forskel mellem de to dele af byen. Det er som om Sachsenhausen er mere slidt, mindre vedligeholdt og uden den udvikling, der findes mod nord.
På Frankfurtsiden mødte vi ænderne. De var pænt ligeglade med mennesker og blev stående, selvom jeg gik ret tæt på.
De viste sig ikke at være ænder. Men Nilgæs.
De er i familie med ænderne. De er indført i Europa fra Afrika, de er temmelig invasive og i Danmark er det tilladt at drive jagt fra september til januar, og regulere dem hele året. Miljøstyrelsen anbefaler at udrydde dem helt i Danmark, da de anses som faretruende overfor den naturlige fauna.
Jeg tror aldrig jeg har mødt dem i Danmark. På den anden side er de trækfugle, der søger mod syd i den kolde tid.
Men sådan er der så meget.
