Daniel var taget hjem, tidsnok til ikke at cykle i mørke. Emilie og jeg pakkede os sammen, til en tur til købmanden. Anders mente bestemt at Oscar skulle ud i haven og løbe noget krudt af. Bortset fra Oscar, var vi andre enige.
Han gad ikke ud i haven og Anders var dum. Det var fuldstændig lige meget at vi andre også synes han skulle ud. Det var Anders, der havde sagt det højt. Først.
Enden blev, at for at slippe for lidt løb i haven, ville han med til købmanden. Emilie havde en god snak med ham om, at han skulle gå selv. Anders lovede at komme stæsende og bære ham hjem, hvis det blev for langt, og så gik vi.
Han gik hele vejen. Frem og tilbage. Et par gange var benene ved at falde af, men det blev glemt, da vi begyndte at lege spørgeleg om dyr. Han kender utrolig mange dyr, og vi snakkede dyr både ud og hjem.
Fire kilometer blev det til. To ud, to tilbage.
Jeg synes godt han kan være stolt.
