Det der med at brodere, det gør jeg korte perioder. Jeg gider rigtig godt, men det er bare ikke det, jeg rækker ud efter først. Så kunne man måske tro, at jeg kun har et broderi i gang ad gangen - men det er heller ikke altid rigtigt.
Da vi i sommers broderede kits, og jeg startede og færdiggjorde et sashiko broderi, kom jeg i tanke om et andet broderi, som har ligget stille meget længe.
Da sashiko broderiet var færdigt, var jeg ikke helt færdig med at brodere, og dermed blev det tid til at finde det andet frem.
For længe siden, dengang vi sad alene i hvert vores hjem, lancerede Karen Marie Dehn en broder-sammen -og-hver-for-sig. Dengang hed årstallet 2020, og den Broderede Kærlighed var så hyggelig.
Jeg kan konstatere at jeg aldrig tog billeder af det færdige projekt. Jeg ved også at det er endt i bunken af færdige broderier, som jeg aldrig rigtig ved, hvad jeg skal bruge til.
Året efter - i 2021 - lukkede Karen Marie igen op for fælles broderi. Denne gang under navnet Broderet Håb, i form af en sommerfugl.
Denne gang var det ikke kun mig, der fulgte trop. Også Emilie, der havde fået øjnene op for broderi, og brugte de første måneder af nyt studie foran skærmen, da de ikke måtte mødes på skolen, og broderede sommerfuglen.
Jeg nåede aldrig at blive færdig.
Dengang fik vi et nyt sting hver dag. Allerede dengang flyttede jeg lidt rundt på stingene, kiggede i Politikens bog om broderisting, der står på min hylde, for mere inspiration, og havde lagt en plan for resten af broderiet.
Nu droppede jeg planen og gjorde som jeg havde lyst til.
Hvornår den færdige sommerfugl for alvor kommer ud at flyve, ved jeg ikke. Lige nu ligger den i en bunke. Emilies syede hun ind i en taske, som mormor fik i julegave.
Meget smartere end min bunke.
