På turen rundt i Wangen im Allgäu, mødte vi en mand - måske en hyrde - med en flok grise. Han var ret hyggelig som han sad der, omgivet af dyr, der tydeligt havde en fest i den nærliggende vandpyt.
Det viste sig at være Antoniusbrønden.
Og Antonius.
Antonius, var en rig mands søn, der valgte at leve som munk, eneboer og asket et sted i en egyptisk ørken. For mange, mange år siden.
Selvom han levede alene, fik han ikke lov at være alene. Folk valfartede til ham, for at blive velsignet, blive helbredt eller få svar på spørgsmål.
Hans asketiske liv blev et forbillede for mange, og han kaldes klostervæsenets fader.
Ifølge historien døde han mæt af dage, over hundrede år gammel.
Og grisene - Antonius havde altid et T-formet kors, en klokke og en gris med sig.
Senere blev klokken hængt om halsen på grisen, der med tiden blev til Antoniusgrise...
Så lærte jeg det.
Jeg har fundet oplysningerne hos Apoteket i Wangen in Allgäu og Wikipedia.
