Jeg var på sommerferie, da Kristen og Dianna besluttede at vi sammen skulle finde vores hengemte broderikits frem og brodere i vildskab over sommeren.
Jeg sad der i Tyskland og blev lidt ærgerlig over, at jeg ikke kunne være med. Vel vidende at jeg næppe havde meget tid til broderi. Vel vidende at broderi-sammenkomsten varede hele sommeren. Og vel vidende at jeg havde et kit liggende derhjemme, som sagtens kunne vente til jeg kom hjem.
For nu fik jeg jo lyst til at brodere på det.
Det gjorde jeg så, da jeg kom hjem. Jeg var ikke nået langt inden for døren, før det var fundet frem, og før jeg havde sat tråd i nålen.
Det var så hyggeligt.
Jeg nåede ikke at blive færdig inden for den fastlagte tid, men det var lige meget. Til gengæld havde jeg skønne timer med tråd og nål og et samlesæt, jeg købte for temmelig mange år siden. Jeg kan ikke huske hvornår, men det var til et kreaarrangement i Hillerød for længe siden.
Jeg var på en workshop om Sashiko og blev så optaget af det, at jeg endte med at købe kittet, der er tænkt til at sy sammen til et lille net. Jeg vil ikke have et net, så jeg startede med at pille de allerede påsyede hanke af.
Men ikke mere optaget, end jeg aldrig fik det syet.
Sashiko er superhyggeligt at sy, og forholdsvis hurtigt. Det hjælper selvfølgelig når der er tegnet streger på stoffet, så det nærmest ikke er nødvendigt at tænke selv.
Selve blomstermønsteret var nærmest meditativt i sin ensformighed. Den lille blomst var bare hyggelig.
Jeg ved ikke hvornår, men det er ikke sidste gang jeg skal sy Sashiko.
Jeg kunne starte med at montere det her til et eller andet.
En projektpose for eksempel. Det er i hvert fald planen.
