Der er noget ved at besøge en skøn tidligere kollega, som vi slet ikke blev færdige med at snakke med - og derfor også har besluttet at besøge igen. Det kunne godt blive en tradition. Er vi enige om.
Når den skønne, så også bebor det fineste gamle bondehus, med bindingsværk, stråtag og alle de skævheder der hører sig til, gør det kun oplevelsen større.
Huset er et familiehus, som blev købt af en Karoline-Amalie, der havde beboet det for mange, mange år siden med tolv børn. Der var god plads til os, men jeg tænker der muligvis har været brug for kommodeskuffer, for at skabe sovepladser til alle tolv, dengang for længe, længe siden.
Det er ikke Anne Mette endelige destination. Egentlig er hun flyttet til Nexø, men det byhus trænger til en kærligere hånd end forventet, og derfor er det gamle bindingsværkshus et godt alternativ mens ombygningen står på.
Indenfor ser der nærmest ud som udenfor. Autentisk, gamle møbler og arvegods i en skøn forening. Det kolde vand er koldt og smager dejligt, mens det varme vand var en mulighed da vi vaskede op, men valgte at udeblive da vi overvejede et bad.
Anne Mette og pigerne sover på loftet, så Louise og jeg kunne få hvert vores værelse. Jeg kan sagtens sove sammen, men når muligheden for at sove alene er til stedet, slår jeg helt klart til. Der var nærmest badehotelsstemning over det lille værelse, mens der er varme i gulvet på badeværelset.
Køkkenet er sådan et, hvor man kan fortabe sig i udsigten over opvasken og stuerne giver god mulighed for at de voksne kan sidde og snakke, mens børnene leger med en dør på klem imellem.
Det ligger tæt ved stranden, og jeg gik en tur ned og spejdede ud over vandet.
Jeg glæder mig allerede til at komme igen.
Måske næste gang i Nexø.
