Som udgangspunkt er det sjældent jeg synes politik skal fylde på mine sider. Men det at erkende et erhverv som pædagog er langt hen ad vejen et politisk budskab.
Jeg kørte om biblioteket på vej hjem i dag, der lå en bog, jeg skulle hente. Overfor biblioteket ligger rådhuset, og uden for rådhuset står en masse sko.
Tidligere i dag hørte jeg om skoene. Nu så jeg dem, og jeg synes det er sådan et fint indspark i en debat om spareøvelser og manglende økonomi.
I Rødovre er der indført ansættelsesstop og stop for brug af vikarer. Samtidig ser vi frem mod et næste budgetår, hvor der i første omgang skulle spares tre procent over hele linjen - 172 millioner - nu ser det ud til at det bliver halveret til halvanden procent. Hvad det betyder for os, er jeg ikke klar over, men der er ingen tvivl om at det kommer til at betyde noget.
Indsparket med skoene er fra børnene i Rødovre, orkestreret af forældrene. Skoene symboliserer børn - at det er levende individer det går ud over, når der er færre voksne til flere børn.
De blev stillet op og borgmesteren blev inviteret til at tage imod. Hun stillede op, jeg ved ikke hvad der mere skete, men skoene står der endnu, sammen med budskaberne.
Jeg havde taget billeder og var på vej videre, da en dame stoppede op og udbrød: Hvad skal nu det til for?
Jeg svarede at det var et forældreopråb mod besparelserne i Rødovre Kommune, hvorpå damen sagde: Nej hvor er det godt, og gik tættere på for også at studere de mange sko.
I min optik er det lige præcis det, der gør en god happening eller hvad det kaldes. Noget der skaber nysgerrighed og for folk til at komme nærmere.
