Morgenen er gået. Både Emilie og Anders er sendt behørrigt ud af døren. Begge eskorteret med kys og kram. Jeg har siddet i sofaen, overvejet for og imod, uden egentlig at foretage mig noget.
Nu pakker jeg mig samme. Kravler under dynen en times tid og håber det giver energi på kontoen til senere. Meget senere. Vi skal nemlig på tur. Anja, jeg og femogtyve børn. Det bliver helt sikkert hyggeligt og sjovt. Og sent.
Vi har gjort det før og nu gør vi det igen. Tager ud og leger. Bowler. Spiser og ender i biografens mørke, hvor vi uden for lukketid har hele salen for os selv, selv medbringer film og ser det hele på det store lærred. Når filmene (i flertal) er slut, vil det være længe siden busserne holdt op med at køre regelmæssigt, og forældre vil være på vej for at hente os hjem.
Det bliver hyggeligt. Ingen tvivl om det. Men det bliver også sent, og jeg tænker at en lille smule søvn på forhånd kan gøre meget senere.
