I går tog jeg tl Himmelbjerget. Det blev en lang dag og jeg gik fuldstændig i brædderne, da jeg nåede hjem. Det var også en skøn dag, og mit kamera er fuld af billeder, som jeg tænker bliver strøet ud over den kommende tid.
Jeg startede i Silkeborg, hvor jeg havde tid nok til at gå en tur gennem byen, inden den for alvor vågnede op. Silkeborg er en hyggelig by med vandreruter og masser af vand og natur.
Jeg havde booket plads på Hjejlen ud, og en tilfældig turbåd hjem - det blev Mågen. Det er skøn sejltur og det leder til at Hjejleselskabet tager den tid det tager, ikke så meget pjat. har du et problem med det, er det dit problem. Jeg troede jeg havde styr på det med busforbindelser tilbage, men en halv times ekstra sejltur lavede om på det.
Jeg valgte at nyde sejlturen.
Vel fremme ved Himmelbjerget gik turen op. Der er knap en kilometer fra bunden til toppen og med hundrede syv og fyrre meter, er der et stykke at forcere.
Jeg synes det var hårdt at gå op, tog mig selv i at tænke, at nu måtte jeg tage mig sammen og gå lidt hurtigere, værre var det ikke. Samtidig havde jeg god tid, så det var ikke vigtigt at gå hurtigt. Først da jeg skulle ned, gik det op for mig hvor stejlt der var. Sjovt jeg ikke kunne se det på vej op...
Jeg havde pakket uld og håndten, startede på toppen, men regnen fik mig til at finde et andet sted og under souvenirerbodens tag kunne jeg stå i tørvejr og spinde løs. I går var første dag i årets Tour de Fleece - spind med cyklisterne kører i Frankrig.
Jeg har endnu ikke været sådan rigtig med, men når mit feed svømmer over med spindebiilleder, bliver jeg animeret til at finde spindingen frem igen. Jeg vælger ikke nye projekter, vil bare gerne være færdig med det jeg er i gang med.
Sådan bliver det vist også i år. Ud over at jeg har besluttet at spinde en smule hverdag .- hvis jeg finderr tid. Det bliver mest på håndtenen, for jeg har ferie og er dermed ikke hjemme alle tre uger.
Bliver jeg færdig med det igangværende, begynder jeg på noget nyt.
I øvrigt er det ikke let at spinde i regnvejr. Fugtigheden betød at ulden hang fast i mine fingre, men ikke om jeg ville stoppe, det tog bare lidt længere tid.
Ig med den længere tid under bodens tag, mente jeg leje var en nødvendighed og er nu en magnet med tårnet på Himmelbjerget rigere.
