Amalie har noget med kopper - det har jeg også, men det er kun en ekstra gevinst her - så da hun havde fødselsdag tilbage i maj, tilbød vi hende at tage på maleskole hos Royal Copenhagen og male en kop.
Det ville hun heldigvis gerne, vi fandt en ledig dato og i dag var dagen, hvor vi tog ind til byen.
Emilie og jeg har været omkring maleskolen nogen gange før - vi har begge tre tallerkener vi har malet. Det er ikke en billig fornøjelse, derfor er det også ti år siden vi malede den første.
Vel ankommet til Butikken og maleskolen på Amager Torv, bliver man installeret på en plads, med alting klart, vand i fine flasker, kaffe og the og forklæder, til dem der tænker det er en god ide.
Inden malingen starter, viser underviseren hvordan man gør, og det ser så legende let ud, at man godt kan blive snydt. Delen, der skal males på, er dyppet i noget grønligt, der gør det muligt at se eventuelle revner på forhånd, og mønstret er prikket op med rødt og tegnet med blyant, noget der alt sammen forsvinder, når delen senere bliver brændt og glaseret.
Vi kunne hurtigt konstatere at det er meget sværere at male på en kurvet kop, end en noget mere flad tallerken. Amalie synes det var ret svært (det synes vi andre også), og det til trods for at hun har fordelen af at være tatovør, og derfor kan noget. Faktisk fortalte underviseren, der har malet for Royal Copenhagen de sidste enogtyve år, at de har flere tatovører blandt malerne. De kan nemlig noget, fortalte hun.
Hun nåede at fortælle mange spændende ting i løbet af de halvanden time vi have til rådighed. For eksempel blev kopperne med navne indeni, som man kan bestille, så stor en succes at de har to malere siddende, der ikke laver andet. Det er umuligt at få hånden ned i koppen, for at male navnetrækket, eller datoen eller hvad det nu er, der skal stå indeni. Derfor vender de koppen og skriver navnet på hovedet.
Jeg er imponeret.
Emilie havde en drøm om at inkorporer et E blandt de blå blomster, men der var ingen blyant til rådighed. Det plejer der at være, til at tegne ekstra op med. Damen sagde noget om at der er taget en beslutning om at det malede skal være så stringent som muligt, men freestyling er stadig en mulighed.
Uanset hvad ender kursisternes malerier altid som unika.
I første omgang undlod hun, for hun mente ikke at hun kunne male et E i fri hånd. I sidste ende mente hun at jeg kunne. Jeg fik overdraget koppen og gjorde hvad jeg kunne. Og besluttede at skulle Emilie have et E, ville jeg have et P. Jeg synes E'et blev bedst.
Amalie synes det var en god oplevelse, vi er alle spændte på at se resultatet, som kryber fjorten procent i brændingen, og hun vil gerne med igen, hvis vi kommer tilbage om et par år, når der er sparret sammen til næste omgang.
Det kunne godt blive de der tallerkener, der ikke rigtig var tallerkener, men heller ikke skåle.
