Dengang i foråret da jeg syede en flok kjoler, stoppede jeg ikke helt. Jeg klippede til to mere, som har ligget og ventet på at jeg tog mig sammen til at sy dem sammen.
Da jeg ikke kunne overskue mexico-outfit til gårsdagens festivitas, blev jeg enig med mig selv om, at det var tid til i hvert fald at samle den ene.
Så det gjorde jeg. Det tog ikke lang tid.
Jeg havde glemt hvad jeg tænkte, da jeg klippede.
Jeg har klippet efter det samme mønster som alle de kjoler jeg syede og har gået i, siden februar. Siden februar har jeg konstateret at jeg bedst kan lide de af kjolerne, hvor jeg ikke helt fulgte mønstret, men klippede et skørt til at rynke. Jeg kan også bedst lide når skørtet bliver lidt længere.
Det var begge dele en del af klipningen af den olivengrønne dug. Den anden kjole, der stadig ligger og venter, er helt efter mønstret.
Design: Aubépine Dress fra Deer & Doe.
Materialer: En dug med en bred dobbelt bort midt på, der viste sig at kunne give detaljer på alle dele.
Under barmen er kjolen trukket en smule sammen med et satinbånd med en sløjfe.
Emilie købte dugen for længe siden og gav mig. Siden har den ligget længe, for jeg synes den var så fin, at jeg var en lille smule bange for at ødelægge den.
Størrelse: Mønstret er tilpasset mig.
Bemærkninger: Det er en ottende kjole jeg syr efter samme mønster.
Jeg er ikke færdig med det mønster, der er mange muligheder endnu. Jeg har for eksempel meget lyst til at ændre på ærmerne. Eller lave længere skørt. Eventuelt i flere lag.
