Når tiden skifter og det bliver tidligere mørkt, bliver fotografering sværere. I hvert fald for mig. Det kommer bag på mig hvert år.
Og uden billedemateriale mister jeg lysten til at skive indlæg. Det ved jeg til gengæld godt.
Om jeg nogensinde får sat de to ting sammen inden det er for sent, er ikke til at vide. Lige nu kan jeg konstatere at det med at skrive og det med at tage billeder, ligger på et meget lille sted.
Jeg vil ellers gerne.
Også selvom oplevelsen er, at der ikke er mange, som stadig hænger på blogformatet. Det er ikke vigtigt, jeg kan godt lide når der er kommunikation - der ville sikkert være mere, hvis jeg selv var mere udadfarende - men langt vigtigere er det at jeg opbygger et opslagsværk for mig selv, som jeg bruger langt mere end jeg nogensinde havde forestillet mig.
Og det betyder at jeg har brug for at skrive.
Så jeg prøver - og har stadig et håb om en dag at skrive lige så mange indlæg, som der er dage i et år. Lige nu er jeg fem uger bagud, så jeg når det næppe i år. Måske næste år...
Jeg forsøger at huske at billededokumentere mens der er lys og kommer igen og igen hjem i tusmørket uden at havde taget et eneste billede.
Sådan er det lige nu.
På den anden side går vi lysere tider i møde.
Og der kommer en dag.
