Med ryggen på bogen stabiliseret, kunne jeg sådan set have hoppet direkte videre til huller og syning af siderne.
Men selvom jeg er rigtig glad for den stabilitet et stykke karton kunne give, synes jeg ikke det var særlig pænt at se på, og selvom indersiden af ryggen bliver gemt bag syningen af siderne, så det sådan set ikke kan ses, var jeg alligevel ikke tilfreds.
Jeg kom i tanke om den håndlavede rulle papir jeg har haft liggende i min skuffe i flere år, uden at kunne finde på noget a bruge den til. Heldigt for mig, for her synes den helt rigtig.
Lige mellem ryggen og siderne slår bogomslaget en fold. Jeg ville være sikker på at måle rigtigt, og endte derfor med at folde et stykke almindeligt A4 papir ned langs folden. Jeg brugte mit interimistiske falseben/smørekniven fra mine forældres sølvtøj og endte med mål, der var et par millimeter længere, end havde jeg bare målt hen over bogen fra side til side.
Jeg limede med almindelig skolelim - det var det jeg havde - og lod omslaget ligge i pres et par dage, inden jeg fortsatte projektet.
Jeg synes det pyntede, og igen tænker jeg at jo mere stabilisering der er i ryggen på det gamle bogomslag, jo bedre, når der skal prikkes huller og syes sider i.
