Lørdag blev brugt sammen med Rose og hendes mor. Hun havde givet udtryk for at det var alt for lang tid siden hun sidst havde set Pernille, og det skulle der selvfølgelig gøres noget ved.
Sille spurgte på forhånd om jeg mon havde en tom æggebakke, og da vi spiser mange æg, bakkerne ender i en bunke, vi med mellemrum får smidt ud i containeren til pap, tog jeg hele den bunke vi havde stående. Der var kun fire, somme tider er der mange flere.
Æggebakkerne skal bruges, når de i dag skal i skoven og finde ting. Det havde børnehaven nemlig været, mens Rose havde oplevet sine første fire og tyve timers møde med Roskildesyge. Om et par måneder tager de børnehaven på tur til samme skov, for at se hvad de nu kan finde, og hvad foråret gør ved en skov.
Sille synes ikke Rose skal snydes for hele oplevelsen, så i dag skulle de gerne være på vej mod Hareskoven, bevæbnet med en tom æggebakke og mod på at kigge efter ting og hvordan en skov ser ud.
I går gik vi på legepladsen. Rose var en smule præget af netop at have været syg. Der skulle ikke meget til at slå hende ud, og efter at have klatret, leget, hoppet, vippet og gynget, endte hun på den store gynge, fik den helt for sig selv, og var nærmest ved at falde i søvn, inden vi pakkede os sammen og gik hjem igen.
Hjemme mente hun bestemt at æggebakkerne skulle males. Altså malede vi alle tre æggebakker. Jeg havde set en æggebakke omdannet til påskepynt med plads til at påskegodter, og inden længe var der kyllinger på vej i del af de tomme bakker.
Da det viste sig at Sille lå inde med både rulleøjne og fjer, var der ikke et øje tørt, og kombineret med Roses glimmermaling blev det så fint. Hvilken af bakkerne der skal med i dag, kan jeg godt ende med at være lidt usikker på, men jeg er sikker på de har fundet ud af det.
