I forsøget på at skrive lidt mere, slog det mig, at det vil give mening at fylde lidt mere på ugens liste - der hvor det giver mening. Der hvor jeg når at fortælle jeg har gjort noget, som rent faktisk er fotodokumenteret.
Jeg gider godt. Eller jeg gider i hvert fald godt forsøge.
Jueltræet for eksempel.
Hvert år står der op til flere fældede grantræer rundt på skolen. De skaber hygge og stemning, men på en grøn skole giver de også anledning til snakke om hvorvidt det med at slæbe fældede træer indenfor egentlig giver mening.
Jeg ved at de træer skolen stod for sidste år har fået nyt liv andetsteds, da de ikke længere skulle bo hos os. Men der er også de andre træer. De træer diverse klassekasser sponsorerer og som plejer at havne i grøntcontaineren, men som det af en eller anden grund ikke skete for et enkelt træ.
Det ene træ har været årets legetøj. Jeg har set det igen og igen. På græsset, i skolegården, ude ved skolehaven, inde og ude af døre og mest af alt i hænderne på børn, der havde gang i en eller anden leg. Sjældent den samme, men stadig samme træ.
I sidste uge lå det i en vandpyt midt i skolegården.
Efter et par jokes og et godt grin, gjorde vi alvor af tanken. Jeg hentede træet ind, fandt foden og stillede det lodret. Jeg var i kælderen efter pynt og da lyset blev tændt, var der ikke et øje tørt.
Det lille pyntede træ er noget så hyggeligt.
Vores grønne dame er vild med det. Det er vi andre sådan set også.
Børnene synes muligvis vi er lidt tossede...
