Jeg gravede gammelt guld frem fra lageret. Lækkert, blødt og let cashmere, uld og silke. Det er en drøm at strikke med.
Cashmere Once fra Garnudsalg.
Den anden dag fandt jeg svaret.
Jeg havde tre farver, en brun, en rest grøn og en syregul.
Jeg har nok af den brune til en lille trøje uden kanter. Jeg tænkte den gule kunne gøre sig langs kanterne. Den grønne ville jeg også gerne have med, og havde en plan om halskanten - for gul mod ansigtet...
Jeg nåede den nederste ribkant, strikkede løs med den gule, og blev mere og mere i tvivl.
Gul er ikke mig.
Først dér fik jeg tanken, at jeg kunne farve garnet. Derfra var der ikke langt til handling. Jeg vandt tre nøgler op i fed, og i aftes fik de tur i farvegryden.
De indkøbte syrefarver lagde for. Jeg kender dem ikke godt nok endnu, startede med den lyseste grønne, og ville gerne have lidt mere knald på. Altså fik det hele en tur mere.
Nu er der knald på - måske næsten for meget. Men hvad kan jeg forvente, når jeg starter med en syregul.
Det er ikke helt ens farvet, over det hele. Men overordnet er det ens. Jeg har ingen planer om at skifte mellem de forskellige nøgler, når jeg strikkker. Det er til kanter, og så går det nok.
Nu håber jeg bare de tre nøgler er nok - for jeg kan på ingen måde genskabe farven.
