Min mor var ikke den eneste der fik i går. Hun havde en flok barndomsminder i form af babuskadukker med.
Der var de røde, jeg husker fra min barndom og en større, der ikke hører min barndom til, men Annelises.
Vi blev enige om, at fjerner vi de mindste dukker for en tid, kunne det være spændende legetøj for Oscar, der er ret god til at samle ting.
De er ægte russiske, kan jeg se i bunden. Men om de er hjembragt fra tidligere tiders rejser i fordums kommunistiske stater, eller om de er fundet herhjemme ved jeg ikke. Min mor ved det nok.
Annelises store dukke knirker og er svær at skille ad. Vi stillede den lidt væk, og Oscar pegede et par gange og udtalte sig meget sikkert om, at den jarmer! Han havde ret, den larmede. Han havde nok i resten, så lige nu er den store mest til pynt.
Ugens Oscar dosis er flyttet fra mandag til tirsdag, ikke kun fordi børn generelt er mere trætte om mandagen end om tirsdagen, men også fordi nye arbejdstider betyder at det er svært for Daniel at nå det mandag.
I dag var dog et temmelig træt barn, der ikke rigtig er kommet sig over weekenden sammen med det andet hold bedsteforældre, helst skulle være i umiddelbar nærhed af det fædrende ophav, synes dukkerne var sjove, under ingen omstændigheder skulle have noget at spise, men alligevel godt ville have havregrød.
Vi spørger os selv om han faldt i søvn i vognen på vej hjem.
Og glæder os til næste tirsdag.
