Det er først i morgen vi officielt har en aftale med Oscar og Daniel, men de havde også lyst til at komme forbi i dag, og da jeg ikke havde andre planer end noget med noget vasketøj, var de mere end velkomne.
Jeg tænkte vi kunne gå på legepladsen, men de nåede frem mens jeg var i kælderen og hænge vasketøjet op, så vi startede oppe i lejligheden.
Oscar sad inde hos Emilie og spiste ost, da jeg kom op igen. Ost er det nye sort. Inden længe var osten fortæret og legetøjet blev inspiceret. En af yndlingene er rokken. Normalt når jeg at slå drivbåndet fra så spole, tensystem og vinger ikke drejer med rundt, når hjulet roteres. Normalt sørger jeg også for at der ikke sidder uld fast til maskinen, når Oscar er på vej.
Det gjorde der i dag. Han har længe drejet på hjulet med ren håndkraft. Det er sjovt. Specielt sjovt er det at stå på bagsiden, dreje hjulet og se plejlstangen køre op og ned.
Men så opdagede han pedalen og efter en smule øvelse er han blevet rigtig god til at holde hjulet i gang med pedalen. Her har lidt også ret.
For at manøvrere pedalen er det bedst at stå på forsiden af rokken - hvilket giver frit udsyn til uld og spunden tråd. Det er ikke nødvendigvis en god ide...
Som sædvanligt blev spolerne flyttet fra den indbyggede spoleholder til kurven med uld. Det er efter Oscars mening der de hører til. Derefter fik hjulet en ordentlig omgang, pedalen brugt godt og det koncentrerede udtryk sat på plads.
Da han var færdig med at spinde, gik vi ned på legepladsen.
