Det er muligt dagen har været lang, men den har også været skøn.
Størstedelen af dagen blev brugt sammen med 3.Y, der viste sig fra deres bedste side - lærerne har lovet mig, der altid er supersøde. Det samme har lærerne fra parallelklassen lovet om deres børn.
Da vi nåede eftermiddagen, mente jeg at kunne alle navne, stillede dem op i en rundkreds, så de ikke sad på faste pladser og kunne dem alle. Kun en enkelt af pigerne nåede at sige sit navn, da jeg var for lang tid om at huske.
Jeg har sagt, det ikke er sikkert jeg kan huske alle næste gang jeg ser dem. Men du kunne! sagde de, og mente at det nok skal gå alt sammen. Det tror jeg nu også.
Hjemme er livet på altanen i fuld gang.
De små chiliplanter har sat oceaner af frugter, det samme har oliventræet, som på en eller anden måde er lidt mere spændende.
Chiliplanterne har Anders selv sået af frø fra sidste års høst, mens oliventræet er et jeg købte for nogle år siden. Det har ikke tidligere vist tegn på at ville bære frugt. Det er svært at fokusere på små bitte oliven...
Vi følger udviklingen fra dag til dag, Anders vander efter alle kunstens regler og vi er spændte på om de små frugter nogen sinde bliver til noget.
Jeg overvejer et figentræ. Sådan et kan vel også bo på altanen.
