Faktisk er der næsten fjorten dage til Oscar har fødselsdag, men dagen blev fejret i går.
Det er der mange grunde til, en af dem er en barnedåb i Aarhus på selve dagen. En dåb jeg bliver mere og mere i tvivl om hvorvidt vi skal deltage i. Billetterne er købt, jeg har næsten styr på dåbskjolen (som bor hos mig) men har også meldt ud, at ændrer tingenes tilstand sig ikke i løbet at de kommende uger, bliver vi hjemme.
Jeg kan mærke, at jeg ikke kan stå inde for at trække potentiel smitte med hjem til en arbejdsplads med over tres ansatte og femhundrede børn. Hvis altså det værste skulle ske.
Der kan heldigvis ske meget i løbet af to uger.
Og vi krydser alle de fingre vi kan.
Altså holdt vi fødselsdag for barnet i går. Adspurgt om hvor gammel han bliver, holdt han to fingre i vejret og sagde: Det der! Han har da styr på kendeordene.
I øvrigt morede han sig, plaskede i vand sammen med Anders i det lille bassin. Det var ret sjovt at Anders kølede fødderne i hans bassin og han var helt klar til at dele.
Han pakkede adskillige brandbilsrelaterede gaver ud, blev glad for dem alle, og synes også at de gaver der ikke lige stod brandbil på var værd at have med at gøre... både bestik, en larmende politibil og duplogravkoen, som Daniel kunne fortælle han selv har peget på.
De medbragte snegle blev spist, kaffen drukket, snakken aldrig færdig, solen blev på den rigtige side af plænen og jeg nåede et stykke længere på den løbbundne kurv.
Til sidst var vi trætte. Barnet gravede i sandklassen med den lille duplograb og vi pakkede sammen og gik hjem. Jeg nåede vist at falde i søvn på bænken på altanen, i skygge og med en kølig brise fra tredje sals højde.
Det var skønt.
Dagen var skøn.
